En elefant, en måge og en hare – et rigtigt band for børn

Mød bandet

"En elefant, en måge og en hare" er et rigtigt band med trommer, klaver, bas og saxofon.

Kristoffer sider bag trommerne og holder styr på det hele. Det er ham, der holder takten og får det hele til at hænge sammen.

Tobias står bag den store kontrabas og sørger for at bunden er i orden. Det er ham, der sammen med Kristoffer får det hele til at svinge.

Catrine styrer klaveret, lægger de lækreste jazzakkorder under sangene og tryller med klaverets tangenter og melodien.

Birgitte står i front, synger, laver fagter, render rundt på scenen blandt dukker og dyr og får det hele til at leve.

Torben fylder det hele ud med sin lyd fra saxofonerne.

Catrine Frølund

klaver

Catrine er kandidat i musik fra VMK - konservatoriet for musik og formidling i 2008.

Catrine har de sidste 10-15 år spillet i mange jazzsammenhænge ikke mindst med sine egne sange i Catrine Frølund Trio.

Catrine har stor erfaring som børnemusikmusiker med bandet RARE - Ribe Amts Rytmisk Ensemble.

Catrine underviser både privat og på Esbjerg Kulturskole.

"Jeg elsker at spille for børn - de er fantastiske til bare at opleve. Som musiker har man øjeblikkelig kontakt, da de er så åbne, og det er en kæmpe inspiration. De sjove, pudsige og indsigtsfulde sange og det velspillende orkester er dejligt at være en del af."

Kristoffer Juel

trommer

Kristoffer er kandidat fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, 2012.

Kristoffer har gennem 20 år som trommeslager spillet med et utal af orkestre inden for pop, rock, jazz og avantgarde.

Underviser privat og på Faxe Musikskole.

Spiller med bandet Wake Me for Coffee og Catrine Frølund Trio.

"Det er fedt at spille for et yngre publikum, og jeg synes, at der er nogle rigtig gode historier og budskaber i musikken. Vi laver en masse fantasi og improvisation undervejs, og det er skønt at lege selvom man er voksen."

Birgitte Alslund

bandleder og sang

Birgitte skriver tekst og musik til bandet. Hun har en baggrund som lærer og har undervist i musik i børnehaver og på skoler.

Birgitte er tilknyttet Vordingborg Musikskole, hvor hun laver forløb med sit eget materiale blandt andet gennem Åben skole.

Birgitte har også holdt kurser på CFU rundt omkring i landet.

"At jeg har et orkester er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er noget helt særligt at spille sammen med oven ud skønne og dygtige musikere. Jeg elsker at underholde, inspirere og glæde børn."

Tobias Dall

kontrabas og elbas

Tobias er kandidat fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, 2013.

I bandet spiller han kontrabas og elbas, men Tobias har meget mere musik på cv'et og spiller i mange jazzsammenhænge - blandt andet med Malene Kjærgård Group.

"Jeg elsker min 150 år gamle bas med de dybe toner. At holde sammen på orkesteret sammen med trommerne er et skønt musikalsk ansvar. Og så er jeg vild med den umiddelbare kontakt med børnene, orkesterets spilleglæde og den smittende energi på scenen."

Torben Buus-Larsen

saxofon og fløjte

Torben er uddannet lærer og har blandt andet undervist i musik.

Jazzmusikken har altid været den store interesse, og han har spillet trommer/percussion, guitar og bas.

I de sidste tyve år har han koncentreret sig om saxofoner og fløjte og har i mange år spillet baryton i Byens Big Band i Hillerød.

"Det er en dejlig oplevelse at kunne fange selv mindre børn med klangene fra saxofonen og se, hvordan de kan blive helt fortabte i musikken."

Information og booking:

Birgitte Alslund • Mimersvej 3 • 4792 Askeby

Telefon 23 46 66 45 • birgitte@birgittealslund.dk