Det skabende og legende som en vigtig del af livet

Fra folkeskolelærer til musiker

Jeg har i hele mit liv beskæftiget mig med musik. Jeg har spillet klaver, siden jeg var syv, og rytmisk klaver siden jeg var ti. Derudover spiller jeg guitar.

Jeg har undervist i musik i folkeskolen i ti år – og jeg har gået til sangundervisning, sunget gospel og gået på kursus i sang som personlig udvikling og regressiv cellesang.

Gennem en årrække har jeg skrevet musik og tekster både til sange for børn og voksne.

I 2005 dannede jeg orkesteret "En elefant, en måge og en hare", der spiller musik for børn. Og herefter tog musikkarrieren fart.

Med 2 cd’er, en billedbog, et undervisningsmateriale og 3 singler kom nogle af alle skuffens sange og ideer ud i virkeligheden, og vi begyndte at spille koncerter i hele Danmark.

Fra undervisning af børn og pædagoger til større musikprojekter

Jeg har lært en masse om, hvordan børn i forskellige aldre tilegner sig sange og musik på den mest optimale måde ved at have undervist stort set alle aldersgrupper.

Jeg har undervist børn i daginstitutioner, på forældre-barn-hold og i indskolingen. Glæden ved mine sange har jeg givet videre til studerende, til lærere og pædagoger blandt andet på CFU’ er rundt om i landet.

Via Vordingborg Musikskole underviser jeg i kortere forløb i folkeskolen, i specialskole og i børnehaver.

Jeg har de senere år kastet mig ud i lidt større musikfortællinger. Det første var projekt Hillerod i samarbejde med Klaverfabrikken. Og i øjeblikket arbejder jeg med et musikteaterprojekt på Møn: "Moenia den nye dag".

Information og booking:

Birgitte Alslund • Mimersvej 3 • 4792 Askeby

Telefon 23 46 66 45 • birgitte@birgittealslund.dk